Annonce

Kvinde i sort tøj løfter tallerkener.

Hårdt arbejde knækker ryggen på FOAs medlemmer

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Diskusprolaps og rygproblemer er stadig mere udbredt hos FOAs medlemmer end hos andre

Annonce

Ensformigt og tungt arbejde som at stille porcelænstallerkener på plads efter frokosten er en del af Linda Larsens hverdag i FOAs kantine. Johnny Frederiksen

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Mens det er lykkedes at knække den dårlige kurve, når det gælder rygproblemer hos landmænd og håndværkere, så knækker alt for mange FOA-medlemmer fortsat ryggen på deres arbejde.

14 procent af FOAs medlemmer døjer nemlig med diskusprolaps og andre rygsygdomme, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF).

Det er en lille stigning i for hold til tidligere undersøgelser, og sammenligner man med lignende arbejdsgrupper er antallet med diskusprolaps og rygsygdomme knap 10 procent.

De varme hænder er udsatte

”Der er ingen tvivl om, at FOAs medlemmer er nogle af dem, der er allerhårdest ramt. Har man svært ved at regulere den fysiske belastning eksempelvis fordi, at man har med mennesker at gøre, så stiger risikoen for rygproblemer,” siger professor i klinisk biomekanik på Syddansk Universitet Jan Hartvigsen til Fagbladet FOA.

Én af de grupper, der fylder i statistikken, er ansatte i kost- og servicesektoren. Det kommer ikke bag på ernæringsassistent Linda Larsen, der har arbejdet i forskellige køkkener og kantiner igennem 20 år.

”Vi har mange tunge løft om dagen. Morgenen starter med at skulle stille cirka 100 kilo madvarer på plads. Dernæst skal der bæres mælkekasser, anrettes fade med mad, vaskes op og stilles tallerkener på plads, fortæller Linda Larsen og tilføjer, at et fad med mad sagtens kan veje 4-5 kilo.

På grund af slitage i lænden går hun til kiropraktor tre-fire gange årligt. En behandling, hun selv betaler for.

Dårlig ryg – dårlig livskvalitet

Ifølge professor Jan Hartvigsen er problemet ikke kun ulighed i sundhed men også økonomisk ulighed. Udgifterne til kiropraktor, fysioterapi eller smertestillende medicin er nemlig for egen regning, når man har rygproblemer.

”Hvis man får konstateret en sygdom som kræft, får man hurtigt tilbudt et udrednings- og behandlingsforløb i sundhedsvæsenet, og det koster ikke patienten en krone. Døjer man derimod med rygproblemer, så sejler man rundt i sundhedssystemet for egen regning.”

Jan Hartvigsen tilføjer, at folk med muskel- og ledsygdomme ikke bare har dårligere livskvalitet. De dør også tidligere end andre. Det er dog ikke kun arbejdets belastning, der bidrager til ondt i ryggen. Usund livsstil som manglende motion, rygning og usund kost spiller også en rolle.

”At gøre motion tilgængelig på arbejdspladsen kan være en del af løsningen,” siger professoren og tilføjer, at der mangler forskning i årsager og løsninger på området.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies