Redigeret 19. februar 2015
Kollegaerne var det eneste lyspunkt i de to måneder, hvor Kim Boy Hansen arbejder for den private plejevirksomhed Cura Pleje A/S. Lønnen var til grin, siger han. Timerne kunne du ikke regne med, og pauser var en by Rusland.
”Cura er ude af mit liv. Det er jeg glad for. Nu skal jeg bare se, om jeg kan få dem til at betale for den dags løn, de skylder mig. Som tingene er i dag, fraråder jeg alle at arbejde for dem,” siger han til Fagbladet FOA.
FOA har varslet konflikt imod Cura Pleje A/S, der opererer med ældrepleje i Hillerød, Furesø, Hørsholm, Allerød og Rudersdal. Konflikten handler bl.a. om de forhold, som Kim Boy Hansen fortæller om her.
Pauser? Ikke her!
Ansatte i Cura Pleje A/S får ikke løn ved sygdom og har for eksempel ikke barns 1. sygedag. De får halveret timelønnen, hvis der er mere en 30 minutters transport og ventetid mellem to borgere. Hvis en af borgerne aflyser, mister man løn for den tid.
Ifølge kontrakten var Kim Boy Hansen ansat 32 timer om ugen. Men i virkelighedens verden fik han langt færre timer, end kontrakten talte om. De fleste uger landede han nemlig på 25 timer. Det kunne mærkes.
”Du aner ikke, hvad du får udbetalt, fordi der ikke er faste timer. Du skal selv betale din pension de første to år. Der er ikke pauser. Frokosten vil de have, at du skal spise i bilen på vej mellem to borgere! Sådan er det. Jeg knoklede for en pengemaskine,” siger Kim Boy Hansen.
Hovsa på lønfronten
Kim Boy Hansen er uddannet social- og sundhedshjælper og arbejder i dag i Attendo, hvor der er overenskomst. Efter bare to måneder hos Cura Pleje A/S, søgte han videre. Han har siden kørt en sag om manglende løn mod firmaet.
”Jeg har fået to lønsedler. Begge gange har der manglet timer. De har efterfølgende udbetalt mig for to gange to timer. Jeg mener, at de skylder flere timer, men jeg gider efterhånden ikke diskutere det mere,” siger Kim Boy Hansen og fortsætter:
”Mange er trætte af forholdene og vil gerne have overenskomst. Arbejdskollegaerne er gode, men folk er bange for at åbne munden. De frygter vel at miste arbejdet. Derfor gør jeg det, jeg har jo ikke noget i klemme længere.”