Annonce

Tema: Fusk i hjemmeplejen

Kommuner ligeglade med løn i privat hjemmehjælp


Kun én ud af 10 kommuner stiller krav til lønforholdene hos private hjemmehjælpsfirmaer. De fleste kommuner har ellers indført arbejdsklausuler, men de bruges ikke efter hensigten.

Annonce

Kommunerne stiller ikke krav om, hvad ansatte i private hjemmehjælpsfirmaer, som Tryghedsplejen her, skal have i løn. Johnny Frederiksen

Af Peter Andersen
Journalist

Annonce

Opdateret 9. oktober 2013.

Ni ud af 10 kommuner er ligeglade med, hvor meget private hjemmehjælpsfirmaer betaler deres medarbejdere i løn.

Det fremgår af en undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har lavet for FOA.

Kommunerne er generelt flinke til at stille krav til arbejdsmiljø, sundhedspolitik og sågar seniorpolitik, og næsten alle tjekker, om uddannelsesniveauet er i orden. For det skal de ifølge loven.

30.000 kroner mindre om året

Men kun 6 af de 60 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, stiller krav om ordnede lønforhold i de firmaer, der står for hjemmehjælp og hjemmepleje ifølge den såkaldte fritvalgsordning.

FOA har dokumenteret, at firmaet Servisio, der er underleverandør til Tryghedsplejen, betaler 30.000 kroner mindre om året end en virksomhed, som følger overenskomsten – alene målt på timelønnen.

”Lønnen kan være 20 kroner i timen eller 120 kroner i timen – kommunerne aner det ikke, og gevinsten ved denne underbetaling kan disse sidegadeleverandører stikke i lommen. Det bekræfter bare, at der med de private firmaers indtog er åbnet en ladeport for social dumping,” siger FOAs formand, Dennis Kristensen til foa.dk.

Ringe kontrol

Undersøgelsen viser desuden, at de private leverandører har nemt ved at omgå de krav, kommunerne rent faktisk stiller.

Som TV 2-programmet Operation X afslørede for nylig, benytter firmaerne sig i stor stil af vikarbureauer og andre underleverandører, og disse kontrolleres stort set ikke. Kun fem af de 60 kommuner svarer, at de fører særskilt kontrol med underleverandører.

Omvendt svarer hver fjerde kommune, at der har været til fælde, hvor kontrakter med private leverandører er blevet misligholdt.

”Omsorg og pleje udføres oftere og oftere af branchens sorte får uden overenskomst, uden ordentlige arbejdsforhold og næsten altid uden uddannelse. Disse sidegadeleverandører er i dag stort set fritaget for offentlig kontrol. De skal ikke godkendes, og den nye undersøgelse viser nu, at de heller ikke kontrolleres,” siger Dennis Kristensen.

Krav om arbejdsklausuler

Det paradoksale er, at mere end to tredjedele af landets kommuner har indført arbejdsklausuler, som netop forpligter kommunerne til at sørge for ordnede løn- og arbejdsvilkår, når de indgår kontrakter med private leverandører.

Men det kontrolleres sjældent, om arbejdsklausulerne overholdes, og i flere kommuner anvendes klausulerne alene ved byggeopgaver.

Ifølge FOA må loven strammes, så alle kommuner og regioner tvinges til følge et ensartet regelsæt, når opgaver udbydes til private firmaer.

”Staten har haft pligt til at bruge arbejdsklausuler siden 1955, men helt uforståeligt nøjes regeringen stadig med at lade det være en anbefaling til regioner og kommuner. Resultatet er, at systemet med arbejdsklausuler ikke fungerer efter hensigten. Gode viljer rækker ikke, hvis vi vil have ordnede løn- og arbejdsvilkår og fair konkurrence,” siger Dennis Kristensen.

Foa.dk har tidligere omtalt de vilkår, som ansatte risikerer at blive udsat for, når de arbejder for det private hjemmehjælpsfirmaer som Tryghedsplejen og selskabets søsterselskab Servisio. I et TV-indslag fortæller en tidligere ansat om forholdene.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev