Annonce

Tema: Fusk i hjemmeplejen

Plejefirma rydder op


Det omstridte private plejefirma Nødkald Hjemmeservice har nu ryddet op i sager om blandt andet manglende løn til tidligere medarbejdere. 

Annonce

Michelle Slot har efter næsten et år endelig fået sin manglende løn udbetalt af det private plejefirma Nødkald Hjemmeservice Jørgen True

Af Kristoffer Sutton
Journalist

Annonce

Nye ansættelseskontrakter og lønsedler til de ansatte og udbetaling af manglende løn til otte ud af ni tidligere medarbejdere; det private plejefirma Nødkald Hjemmeservice har efter Fagbladet FOA og FOA Midtsjællands henvendelser fået ryddet ud i sagerne.

Michelle Slot er tidligere medarbejder hos firmaet. Hendes sag om manglende løn stammer helt tilbage fra sommeren sidste år. Nu har hun endelig fået udbetalt sin løn og kan nu se fremad.

”Det har været en lang kamp, hvor jeg er blevet lovet pengene til udbetaling adskillige gange. Det er en kæmpe sejr for mig, at de nu ser ud til at komme,” siger hun til Fagbladet FOA.

Læs om Michelles oplevelser: Syg fik beskeden: "Så tag dog en ble på"

Mavepinen er væk

Også tidligere social- og sundhedshjælper hos Nødkald Tine Berthelsen har fået sine penge.

"Den mavepine, jeg har haft i lang tid er nu gået væk. Jeg har gået næsten to måneder uden indkomst. Det er en stor lettelse økonomisk, nu kan jeg begynde at betale mine regninger igen. Jeg tror jeg kommer til at sove godt i nat," siger hun.

Se videoen: Fortsat skeletter i skabet hos plejefirma

Holder øje med plejefirma

Hos FOA Midtsjælland, der har forhandlet med Nødkald Hjemmeservice om forligene, er afdelingsformand Sigurd Gormsen godt tilfreds med at firmaet nu har fået styr på de fleste kritikpunkter.

”Nu kan firmaet få ro til at rette de sidste ting som pensionsindbetalinger, og så skal der findes en tillidsrepræsentant. Men vi vil fortsat holde øje med, at firmaet lever op til det, de har skrevet under på,” siger han.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev