Annonce

Tema: Fusk i hjemmeplejen

Efterlyser uvildigt tilsyn af privat hjemmepleje

Af Signe Højgaard
Nyhedsredaktør

Af Ronni Abergel
Journalist

Der skal oprettes et uafhængigt tilsyn med private leverandører af hjemmepleje. Det foreslår formand for Socialudvalget i Viborg, Mette Nielsen (S). 

Annonce

Af Signe Højgaard
Nyhedsredaktør

Af Ronni Abergel
Journalist

Annonce

Kommunerne har brug for hjælp til at føre tilsyn med private leverandører af hjemmepleje. Det mener formand for Socialudvalget i Viborg Kommune, Mette Nielsen (S).

Hun vil nu tage kontakt til socialminister Annette Vilhelmsen og opfordre hende til at indføre uafhængige kommunale tilsyn med private plejefirmaer i stil med det, der tidligere på året blev indført af bosteder og institutioner for anbragte børn.

”Der er brug for, at vi kigger på, hvordan vi kan gøre tilsynene med de private plejefirmaer bedre og mere effektive,” siger hun til Fagbladet FOA.

Mette Nielsen peger på, at kommunerne i dag har en dobbeltrolle i forhold til de private plejefirmaer.

”På den ene side er man som kommune samarbejdspartner og skal på den anden side være kontrolinstans. Det kan være rigtig svært, og derfor ville det være godt med et uafhængigt tilsyn,” siger hun.

Nødberedskab efter konkurs

Viborg Kommune blev ramt, da plejefirmaet Cenz pludselig konkurs i midten af august måned og efterlod borgere i både Viborg, Randers og Silkeborg uden hjemmepleje. I Viborg betød det, at kommunen med dags varsel skulle skaffe hjemmepleje til 153 borgere.

”Jeg var glad for, at der ikke skete svigt af borgere, og at beredskabet i kommunen løftede opgaven til topkarakter. Kommunens ansatte gjorde en helt ekstraordinær indsats, og arbejdede dag og nat. Men der var lige et par dage, hvor jeg som Socialudvalgsformand måtte holde vejret,” siger hun til Fagbladet FOA.

Fagbladet FOA har afdækket, hvordan flere ledende medarbejdere i det konkursramte selskab i dagene efter konkursen startede et nyt plejefirma.

Læs også: Plejefirma planlagde egen konkurs

Plejepersonalet blev ifølge flere tidligere ansatte tilbudt nyt arbejde og opfordret til at kontakte deres tidligere borgere for at få dem med over i det nye selskab Midtjysk Pleje.

”Nu kender jeg kun den del af sagen fra pressen, men hvis det er rigtig, at det forholder sig sådan, så er det selvfølgelig problematisk,” siger Mette Nielsen.

Manglede beviser

Flere borgere har oplyst over for Viborg Kommune, at de blev kontaktet af det nye selskab Midtjysk Pleje og tilbudt, at de kunne få den samme plejer, som de havde i Cenz, hvis de valgte Midtjysk Pleje.
Det fik Viborg Kommune til at overveje at politianmelde selskabet for brud på tavshedspligten.

”Det var juristernes anbefaling, at vi ikke skulle gøre yderligere, for det var svært at løfte bevisbyrden,” siger Mette Nielsen.

Hun mener, at det er afgørende, at der er et ordenligt tilsyn med den private hjemmepleje, fordi det er ældre mennesker, som ikke nødvendigvis selv råber op, hvis ikke de får den rigtige hjemmepleje. Derudover arbejder de private plejefirmaer ofte på tværs af kommunegrænser.

”Det er rigtigt svært for en enkelt kommune at komme hele vejen omkring,” siger hun. 

Læs mere i temaet: Fusk i hjemmeplejen

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies