Annonce

Fotografi af Jette Jørgensen der har benyttet sig af FOAs og PenSams sundhedstjek af fotograf Karin Riggelsen

Jette fik gejsten tilbage


2.000 har brugt det sundhedstjek, som FOA og PenSam tilbyder. 

Annonce

Et tjek på sundhedskompas.dk blev starten på et sundere og sjovere liv for Jette Jørgensen.        Karin Riggelsen

Af Kristine Jensen
Journalist

Annonce

Vægten er gået ned og humøret op hos 34-årige social- og sundhedshjælper Jette Jørgensen.

Hun er en af de omkring 2.000 personer, der har benyttet sig af sundhedskompas.dk, et online sundhedstjek, som PenSam og FOA står bag. 

På sundhedskompas.dk kan du tage en test, hvor du bliver spurgt om din fysiske og psykiske sundhed og livsstil. Når testen er færdig, får du svar på, om din sundhed er til en grøn, gul eller rød smiley, og du får forslag til, hvad du kan gøre for at afhjælpe dine smerter eller droppe smøgerne.

Omkring 20 procent har fået en rød smiley i testen, og de er blevet tilbudt et særligt forløb fra PenSam.

Otte kilo ned

Jette Jørgensen er en af dem, der har fået en rød smiley. For hende var det især vægten, der var et problem. Derfor fik hun tilknyttet en personlig coach og fik tilrettelagt et fire måneders forløb med fokus på træning og kost.

”I starten var det hårdt for mig at komme i træningscentret, men nu mangler jeg det, hvis jeg ikke kommer afsted. Det at dyrke motion tappede mig ikke for energi, men gav mig tværtimod en masse energi,” siger hun til Fagbladet FOA.

På de fire måneder har Jette Jørgensen foreløbig fået vægten 8 kilo ned, men det er ikke det eneste, der tæller.

”Jeg har meget mere overskud til at lege og tage på cykelture med min datter på fire år, fordi jeg ikke er træt og har hovedpine mere. Det er så fed en oplevelse at mærke, at der faktisk ikke skal mere til,” siger hun.

Verdensmestre for sig selv

Ifølge forebyggelseschef i PenSam Lise Koldkjær er FOA-faggrupperne i risikozonen, når det gælder både fysisk og psykisk helbred.

”De har et større problemer med nedslidning end andre faggrupper, fordi de har et hårdt fysisk arbejde. Samtidig får de mere og mere travlt på jobbet, og der giver mere stress og nedbrændthed,” siger hun.

Derfor kan et tjek på sundhedskompas.dk være en mulighed for at komme på rette spor, forklarer Lise Koldkjær.

”FOA-medlemmer er fantastiske kolleger, og de er gode til at være opmærksomme på hinanden og borgerne. Det er det omsorgsgen, vi prøver at få aktiveret. De er verdensmestre i at gøre noget for borgerne, nu skal de også være verdensmestre i at gøre noget for sig selv,” siger hun.

Tag testen på sundhedskompas.dk

(Note 15/7-2020: sundhedskompas.dk er lukket og linket er derfor fjernet.)

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev