Sygeplejerskernes konflikt giver presset personale mere travlt
Selvom social- og sundhedsassistenter og -hjælpere ikke varetager konfliktramt arbejde, giver sygeplejerskestrejken ekstra travlhed for plejepersonalet i Holbæk Kommune, som i forvejen, ifølge fællestillidsrepræsentant Trine Jørgensen, er 'monsterpressede'.
07. juli 2021
Halvandet års coronapandemi, flere ledige stillinger, mange uuddannede og timelønnede, mangel på vikarer og nu en sygeplejerskestrejke oveni gør, at personalet på Holbæk Kommunes plejecentre og i hjemmeplejen har endnu mere travlt, end de i forvejen plejer at have. Det fortæller social- og sundhedshjælper Trine Jørgensen, som også er fuldtidsfrikøbt fællestillidsrepræsentant, FTR.
”De ansatte er pressede. Monsterpressede. Generelt er arbejdspresset kolossalt højt. Vi har været megapressede i halvandet års tid med corona, og nu står vi så her i sommerferien, hvor det også er svært at skaffe personale, med en sygeplejerskestrejke oveni,” siger hun.
Deles normalt om opgaverne
Trine Jørgensen fortæller, at selvom social- og sundhedsassistenterne og -hjælperne ikke varetager konfliktramt arbejde, har de alligevel flere opgaver mellem hænderne, mens sygeplejerskerne strejker. Mange af opgaverne bliver nemlig normalt både udført at sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere.
”Hvornår er opgaver delegerede sygeplejerskeydelser, som vi får, og hvornår er det ganske almindelig opgaveglidning på grund af travlhed i forbindelse med sommerferieafvikling? Mine kolleger fortæller, at de ikke varetager konfliktramt arbejde, men de har meget, meget travlt. Social- og sundhedsassistenterne har især travlt, fordi de ofte bliver kontaktet af andre kolleger, som ønsker vejledning, de måske normalt ville få af sygeplejerskerne,” siger Trine Jørgensen.
Også opgaver som for eksempel medicindispensering og sårskifte hober sig op her under konflikten.
”De opgaver har assistenterne hele tiden varetaget, men nu er der flere af dem. Hvorvidt det var en opgave, de ellers ville have varetaget, er svært at blive helt klog på, for vi hjælper jo også hinanden, sygeplejersker, assistenter og hjælpere. Man sætter ofte bare opgaven på, der hvor der er mulighed for, at den bliver løst,” siger hun.
To gange er Trine Jørgensen som FTR indtil videre under sygeplejerskekonflikten blevet kontaktet af kolleger, der var i tvivl om, hvorvidt de varetog konfliktramt arbejde, men begge gange blev situationerne løst uden problemer.
Splittede i forhold til konflikten
Selv stemte FOA ja til overenskomstforhandlingerne, og derfor skal Trine Jørgensen og kollegerne ikke strejke ligesom sygeplejerskerne.
Det gad den ene halvdel af kollegerne godt, fortæller Trine, hvor den anden halvdel ikke tror, der kommer noget ud af det. Men mest af alt fokuserer de lige nu på at få hverdagen til at hænge sammen, siger hun.
”Lige nu tror jeg ikke, de tænker over, at strejken ikke har et sluttidspunkt. De prøver at overleve deres hverdag. Men jeg kan ikke selv lade være med at tænke på, hvordan det skal ende. Hvis sygeplejerskerne får mere i løn, er jeg sikker på, at vi er en flok af andre faggrupper, som i den grad vil protestere, for så vil vi også have mere i løn. Det er jo svært at finde en løsning på,” siger hun.
Leder for pleje og omsorg: Strejken kan mærkes
”Det kan mærkes på os, der er i gang,” siger Barbara Lisemose, der er leder for pleje og omsorg i Holbæk Kommune til Sundhedsmonitor.dk. Hun mener, at det især er lederne, der er ramte.
”Det er særligt vores ledere, som mærker konsekvenserne oven på halvandet år med corona, hvor vi har holdt skruen i vandet og er gået på arbejde hver weekend for at være bagvagter for vores medarbejdere,” siger hun og fortsætter:
”Nu er vi så nødberedskaber og bagvagter i en strejke. Jeg synes bestemt, at det kan mærkes.”