Sidses mad har et tema
Sidse Eskelund sørger for mad, der passer til det pædagogiske fokus i hendes institution.
14. april 2016
Sidse Eskelund kan finde på at anrette
et fad rå rødbeder sammen med en
skål rødbedesuppe, så børnene kan se
og føle, hvad rødbeder er for noget.
Viden om mad er nemlig en
af de værdier, institutionen
Troldblomst satser på. Her er
mad og pædagogiske værdier
vævet tæt sammen. Det passer
Sidse Eskelund, der er
kostfaglig ansvarlig, rigtig
godt.
“Jeg har indblik i de pædagogiske
temaer, så jeg kan
skabe en sammenhæng med
maden,” siger Sidse Eskelund.
Læs også: Flere arbejder pædagogisk med maden
Indianergryde
Troldblomst sagde farvel til
madpakker for godt et år
siden, og i dag har Sidses
speltgrød, rødbedesuppe og
ærtemos til frokost afløst
leverpostejsmadder.
“Børnene kalder ærtemosen
for grønt smør, og så spiser
de den. Hvis det er lidt
skørt, så glider det ned. I starten
var pædagogerne
spændte på, om
vi skulle smøre en
masse rugbrød til de
kræsne, men det
skete ikke.”
Samarbejdet mellem
Sidse og pædagogerne er
skudt i gang med spillet Vores
Måltid, der skal sikre, at både
pædagogisk og sundhedsfaglig
viden er i spil, når børnene
spiser.
“Det er smart, at jeg kan
lave en indianergryde, når
stuerne arbejder med indianere.
Det kræver tilvænning
at samarbejde, men nu kører
det,” siger Sidse Eskelund.
Læs også: 'Der dufter ligesom Hulk'
Jeg har indblik i de pædagogiske temaer, så jeg kan skabe en sammenhæng med maden.
Sidse Eskelund, kostfaglig ansvarlig
Sunde rammer
Erfaringer fra Troldblomst viser, at de rette rammer omkring måltidet betyder lige så meget for en frokostordnings succes som indsatsen i køkkenet. For eksempel tør børnene smage på dagens ærtesuppe, da Sidse sætter sig med dem for at spise med og højtlydt erklærer, at suppe er skønt.Læs også: Måltidet er en fælles opgave
Det hjælper, at børnene er rolige omkring bordet, fordi alle stuer har indført enten højtlæsning eller beroligende musik lige før frokost.“Det betyder også noget, at børnene selv hjælper til. De skærer frugt i serveringskøkkenet, og når de har fødselsdag får de lov at komme med mig i køkkenet som noget helt særligt,” siger Sidse Eskelund.